FDB Møbler byder danske designinteresserede på en nyfortolkning af de klassiske æblekasser. Bag designet står kunstner og designer Monica Ritterband, der siden 1997 har skabt flere spændende designs for danske såvel som internationale brands. Senest lancerede Monica Ritterband tilbage i efteråret 2020 serien Ulvedalene, der var hendes designdebut hos FDB Møbler, og som med stor succes har forskønnet mange danske hjem lige siden. Oprindeligt blev æblekasser brugt, som navnet også antyder, til opbevaring af æbler og andre frugter. Men med Monica Ritterbands store kærlighed til det traditionelle og et årelangt ønske om at skabe en særpræget og moderne version af disse, bliver Æbletoft nu vakt til live.
Farve: Natur
Materiale: Ubehandlet eg
Mål: BxDxH 41x34x24 cm