Her ses Y-stolen i sortmalet egetræ (NCS S9000-N) med sæde i flettet natur papirgarn.
Træstrukturen er synlig i lakken. Ønsker De en overflade med minimal struktur, henviser vi til Y-stolen i sortlakeret bøg. Stolen i sortmalet eg fås også i en udgave med sort flet i sædet. Bemærk den længere leveringstid ved denne udgave.
Med sit karakteristiske Y-formede rygstykke og dampbøjede rygbøjle er Y-stolen et håndværksmæssigt mesterværk, der har været i produktion uafbrudt siden 1950.
Stolen består af 14 unikke dele og gennemgår 100 produktionsled, heraf er de fleste processer gedigent snedkerhåndværk –
som sædet der håndflettes af 120 meter papirgarn. Y-stolen blev designet af Hans J. Wegner i 1949 til Carl Hansen & Søn.
Serie: Y-Stol
Farve: Sort
Materiale: Eg sortmalet, papirgarn
Mål: HxBxD 76x55x51 cm
Sædehøjde: 45 cm